Hvis du ikke får repareret et stenslag, kan der trænge vand ind i det lille hul, og det kan medføre, at lamineringen mellem rudens to lag glas bliver hvidt.
Der er også risiko for, at hullet på sigt udvikler sig til en revne. Det kan betyde, at du skal have udskiftet hele forruden i stedet, og det er i sidste ende markant dyrere end en reparation af selve stenslaget.
De fleste forsikringer dækker reparation af stenslag, hvorimod en udskiftning af forruden sjældent er dækket.
For at undgå, at det lille stenslag udvikler sig til en større skade, som potentielt kan koste en udskiftning af forruden, er det vigtigt, at du får repareret stenslaget – og helst så hurtigt som muligt.