Skip to main content

Breakdownservice

Forfatter: Online

Transportbranchen overser klimagevinst ved regummierede dæk

Stigende dæksalg for nye lastvognsdæk og et påfaldende dyk i salget af regummierede lastvognsdæk viser, at mange vognmænd glemmer det bredere perspektiv i deres dækstrategi. Der er dog, ifølge affaldsgiganten Meldgaard, mærkbare besparelser at hente ved at indtænke regummierede dæk i driften for ens virksomhed.

 

23.06.23 | Den grønne omstilling er unægtelig et stort tema i transportbranchen og klimaeffektive tiltag såsom kilometerafgift, ESG-rapportering og elmotorer nævnes i daglig tale.

 

Dog afspejler den stigende interesse for miljøfordele sig ikke i tallene fra Dækbranchens Miljøfond over salget af dæk. For over de sidste 20 år er salget af nyproducerede dæk steget med 11%, mens salget af regummierede dæk er faldet med 86%. Tallene viser, at der stadig er et stort uudnyttet potentiale i regummiering, mener Euromasters Business Line Manager for Truck, Lars Skov-Andersen.

 

Ny dækkultur 

Regummiering, hvor karkassen i dækket genbruges, er ikke nogen ny løsning. I mange år er regummiering hyppigt blevet omtalt i forbindelse med den grønne omstilling, og det er med god grund, for det er lavthængende frugter i klimaindsatsen. Men ifølge Lars Skov-Andersen tegner realiteterne i den virkelige verden et helt andet billede.

 

– Vi oplever, at chauffører kører på deres dæk, til de er slidt helt ned og får derefter skiftet til nye dæk – ofte med et altoverskyggende fokus på prisen. Alt for mange køber billige dæk, og fordi de er billige, får de ingen opmærksomhed – ikke engang lidt frisk luft engang imellem, siger han.

 

Det er en trist tendens, at indkøb af nye dæk stadig er præget af her-og-nu prisen, frem for et helhedsperspektiv, som også medregner det grønne regnskab, mener han. Det er ved brugen af billige dæk, hvor karkassen sjældent vil kunne genanvendes, at køb-og-smid-væk-kulturen starter, og det skal ifølge Lars Skov-Andersen være slut.

 

– Det er selvfølgelig nemt og billigt, når man ser på prisen her og nu, men ofte dyrt på den lange bane. Branchen skal op i gear – nogle skal turde at gå forrest, ellers kan det være svært at vide, hvor den grønne omstilling skal starte, mener Lars Skov-Andersen.

 

Regummierede dæk til affaldsbranchen 
En af de virksomheder, der ikke er bange for at gå forrest i den grønne omstilling, er miljøvirksomheden Meldgaard. De har i flere år testet et alternativt dæksetup af regummierede trækdæk, som ifølge materielansvarlig, Torben Kliver Egtved, har bragt mærkbare fordele med sig.

 

– Vi oplever, at kørsel med regummierede dæk har en økonomisk fordel, da de ofte er en smule billigere i indkøbspris, der er flere kilometer i dem og kvaliteten i deres gummiblanding er høj.

 

Med 250 skraldebiler kørende rundt i Danmark skal der en del dæk til. Og Torben Kliver Egtved ser ingen grund til, at disse ikke skal være regummierede dæk. For selvom der findes billigere nye dæk på markedet, så bør man også tage dækkets samlede levetid, gummiblanding og kørekomfort i betragtning. Af den årsag holder Meldgaard fast i sit setup med regummiering.

 

– Vi hører ofte fra vores chauffører, at det er gode dæk at køre med. Så når vi holder kvalitet op mod prisen, så synes jeg, at vi får mere ud af at købe regummierede dæk i det lange løb, fortæller han.

 

Mens et godt vejgreb på trækakslen er vigtigt, så er en anden stor gevinst for Meldgaard, at kunne hjælpe klimaet i den rette retning. Og ser vi på det grønne regnskab, har deres indsats en klar positiv effekt. For eksempel udledes der ved produktionen af 8 regummierede dæk 2.080 kg mindre Co2 end ved produktionen af nye dæk.

 

– Det er både økonomisk og holdbarhedsmæssigt forsvarligt. Men jeg anbefaler det særligt ud fra, at vi her gør noget godt for klimaet – og det angår jo os alle, påpeger han.

 

Udvikling i markedet 

Selvom det ikke ses i tallene for salget af dæk, så har den øgede opmærksomhed på den grønne omstilling af transportbranchen skubbet til forbrugernes fokus på miljøfordele. Ifølge Henrik Nielsen, direktør hos dækproducenten Vulkan A/S, har spørgsmålene har ændret sig, i løbet af de 60 år Vulkan har produceret regummierede dæk.

 

– Vi oplever, at flere i takt med 2025 miljøregnskaber og grøn afgift er blevet opmærksomme på miljøfordelene ved produktet. Det er en spændende tendens, der forpligter os som producent til, at produktet lever op til de nye krav.

Ved du, hvilke sommerdæk du skal vælge?

Hvorfor skal du skifte til sommerdæk?

Sommerdæk er særligt udviklet til at køre på varme veje, og de giver dig den korteste bremselængde på både tørt og vådt underlag i den varme sæson. Du opnår derfor større sikkerhed på vejene med sommerdæk – for både dig selv og dine medtrafikanter.

Hvilke sommerdæk skal du vælge?

Dit valg af sommerdæk kommer meget an på, hvor meget du kører til hverdag. Hvis du for eksempelvis kører langt til og fra arbejde hver dag, skal du helst købe et dæk fra enten Michelin, Continental, Pirelli eller Goodyear. Ellers har vi også billigere alternativer fra BFGoodrich og Fulda.

Se vores sommerdæk her

 

Sommerdæk fra Michelin

Michelin Primacy 4+Michelin Pilot Sport EV

Gå til Michelin

Sommerdæk fra Continental

Continental PremiumContact 6 sommerdæk

 

Gå til Continental

Sommerdæk fra BFGoodrich

BFGoodrich Advantage

Gå til BFGoodrich

Hvornår skal du vælge helårsdæk?

Kan det betale sig at vælge helårsdæk? Vælger du helårsdæk, skal du generelt være mere opmærksom på, om du kører for mange kilometer til, at det kan betale sig i sidste ende. Et helårsdæk vil altid være et kompromis, da dækkets sikkerhedsegenskaber er dårligere både sommer og vinter end henholdsvis sommerdæk og vinterdæk.

Gummiblandingen i et helårsdæk er mindre blød end i vinterdækket og mindre hård end i sommerdækket. Det får betydning for din sikkerhed, da din bremselængde vil være længere – end hvis du kører med dæk designet til sæsonen. Du står mindre godt fast på glatte veje end hvis du kørte med vinterdæk.

Bliv klogere på helårsdæk

 

Vores dækløsning til dig, der er privatkunde

Et dæk er ikke bare et dæk

Dækkets egenskaber er med tiden – og ikke mindst den teknologiske udvikling – kommet til at spille en større og større rolle i din daglige kørsel, fordi dækket skal løse nogle helt andre behov end tidligere: Når du køber et dæk i dag, skal dækket nemlig helst være støjsvagt, selvlappende, indeholde bæredygtige materialer – og kunne modstå høj vægtoverførsel og moment.

Og har du en elbil eller en hybridbil, kan du godt regne med, at der er meget større krav til dækkets holdbarhed: Når du kører i en elbil, kommer du øjeblikkeligt op på 100 procent af bilens motorkraft, når du træder på speederen. Dermed er vægtoverførslen kraftigere end vægtoverførslen i eksempelvis en benzinbil – og denne høje acceleration slider på dækkene.

Desuden er elbiler tungere end forbrændingsbiler, og det bidrager også til en hurtigere dækslitage. Derfor får du hos os:

En helhedsløsning for dig

Flere og flere vælger elbil eller hybridbil, som har en mærkbar effekt på den måde, dækkene bruges på.

Måske gælder det også allerede dig?

Med vores specialistviden om dæk og vores høje tekniske kompetencer, giver vi dig en stærk faglig rådgivning – og hjælper dig med en dækløsning, som er langsigtet og skræddersyet efter dine kørselsbehov. Tag altid fat i os på 87 28 28 28.

 

 

Flere kilometer for færre penge

Hvad koster et dæk? Det ved du ikke, når du monterer det – men først, når du tager det af. Med over 20 år på det danske dækmarked har vi særlig ekspertise i at sætte os i vores kunders sted: Vi sørger for, at du får flest kilometer ud af dine dæk.

Faktorer, som hvor langt du kører, hvor ofte du kører og hvilken bil du har, har stor betydning for valget af dæk – og hvad dine dæk i sidste ende kommer til at koste dig.

Forlæng levetiden på dine elbildæk

vinterdæk

God samvittighed

Dine dæk er vores kerneområde. Det er vores DNA – og det vores dagligdag centrerer sig omkring.

Du kan læne dig op af vores specialistviden og have god samvittighed over, at du tager gode valg. For med vores faglige rådgivning holder vi dine hjul i gang på den bedste, mest økonomiske, allersikreste – og mest bæredygtige måde.

Tryghed i maven

For at passe bedst muligt på dine dæk stiller vi masser af opbevaring til rådighed, hvor du kan få opbevaret dine dæk trygt mellem sæsonerne. Du slipper både for at transportere dem – og for at have dem stående og fylde i garagen eller på loftet, når de ikke er i brug. Nemt, ikke?

Vi opbevarer dine dæk køligt, tørt og mørkt – og det er lige, hvad det sorte gummi på dækkene har brug for. På den måde undgår du nemlig, at dækkets gummi får revner eller bliver hårdt.

Bestil dækopbevaring

Dækpartner Aabenraa

Velkommen til dækpartner Aabenraa

I Aabenraa er vi dit lokale autoværksted. Du finder os på Havnevej 7 – tæt ved Aabenraa havn og kun fem minutter fra Aabenraa bymidte. Her sætter vi service og ekspertise i centrum for dig, så du får den bedst mulige oplevelse, når din bil trænger til en kærlig hånd eller når du har brug for nye dæk. Vi er eksperter i dæk – og står klar til at hjælpe dig med at finde de helt rigtige dæk til dit køretøj og kørselsbehov

Vi tilbyder ligeledes en lang række bilplejeservices – eksempelvis styretøjsudmåling, batterikontrol, bremseeftersyn og Mastertjek, hvor vi tjekker 35 vitale kontrolpunkter og derigennem giver dig en status på din bils helbred. Vi glæder os til at se dig!

Følg med

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi deler gode tilbud. Du er ligeledes velkommen til at kontakte os på tlf. 74621811 eller på mail aabenraa@daekpartner.dk, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud. Derudover kan du altid booke tid til din næste autoservice eller dækservice på vores hjemmeside.

Dækpartner Skejby

Velkommen til Dækpartner Skejby

I Skejby er vi dit lokale autoværksted. Her sætter vi service og ekspertise i centrum for dig, så du får den bedst mulige oplevelse, når din bil trænger til en kærlig hånd eller når du har brug for nye dæk. Vi er eksperter I dæk – og står klar til at hjælpe dig med at finde de helt rigtige dæk til dit køretøj og kørselsbehov

Vi tilbyder ligeledes en lang række bilplejeservices – eksempelvis styretøjsudmåling, batterikontrol, bremseeftersyn og mastertjek, hvor vi tjekker 35 vitale kontrolpunkter og derigennem giver dig en status på din bils helbred. Vi glæder os til at se dig!

Følg med

Du kan følge med på vores facebookside, hvor vi deler gode tilbud. Ligeledes har du altid mulighed for at booke tid til din næste autoservice eller dækservice på vores hjemmeside, ligesom du er velkommen til at kontakte os på tlf. 87362121 eller på mail skejby@daekpartner.dk hvis du ønsker et uforpligtende tilbud.

Nyt navn: Euromaster Danmark skifter navn til Dækpartner

– Med opkøbet og navneskiftet er vi nu to særdeles stærke specialister i Vulkan-familien. Den ene er Dækpartner A/S. Den anden er Vulkan Dæk A/S, og med de to solide ben at stå på er vi blevet en af dæk- og autobranchens stærke danske totalleverandører, siger Vulkan Groups administrerende direktør Henrik

Nielsen og uddyber: – Vores ambition er også fremover at være en foretrukken samarbejdspartner for leverandører, producenter og kunder. Vores nye navn afspejler netop denne ambition.

Det var Henrik Nielsens far, der startede Vulkan Dæk tilbage i 1963, og anno 2024 er både Henrik Nielsen, hustruen Pernille Wardinghus og sønnen Michael Wardinghus Nielsen med i den daglige ledelse hos både Vulkan Dæk og Dækpartner.

Synergier sikrer konkurrencekraft

– Vores primære fokus er at sikre, at Vulkan Dæk og Dækpartner også fremover vil være to af markedets stærkeste specialister. Vi skal fortsat være konkurrencedygtige og relevante i et stadigt skiftende marked, siger Henrik Nielsen og tilføjer:

– Dette vil blandt andet ske via administrative og salgsmæssige synergier mellem Vulkan Dæk og Dækpartner.

I oktober 2022 flyttede Vulkan Group ind i nye produktionsfaciliteter på 7.000 kvm i Sønder Borup ved E45 i Randers, og nu er virksomheden klar til endnu en udvidelse på 1100 kvadratmeter til nye lagerfaciliteter.

– Vulkan Dæk har med andre ord et topmoderne produktionsapparat i Randers, mens Dækpartner har 23 dæk- og serviceværksteder landet over. Vi har allerede skabt synergier på administrationssiden, og der vil komme flere til, fortæller Henrik Nielsen.

Indtil videre har Vulkan Dæk bistået Dækpartner med et nyt, strømlinet ERP-system. Og fra og med efteråret 2024 bliver administrationen hos både Vulkan Dæk og Dækpartner samlet på Randers-adressen.

Vulkan Dæks specialer er Marangonis RingTread system og Michelins Recamic. Kunderne tæller en lang række førende dækcentre og vognmænd i Danmark, Sverige og Norge, mens Dækpartner er en veletableret landsdækkende dæk- og autoservicekæde, der hjælper bilister og chauffører med autoservice, nye dæk og fælge.

Om Vulkan Group

Vulkan Group er et familieejet dansk selskab, som ejer Vulkan Dæk, etableret i 1963. Vulkan Dæk producerer regummierede dæk til transportindustrien og servicerer kunder i Danmark, Sverige og Norge – og specialiserer sig i Michelins Recamic og Marangonis RingTread system.